Nyhed - Nøddegården medejer af Jarl

Stutteriet er blevet medejer af fantastiske Jarl!


Vi har indgået et samarbejde med Stutteri Teland, Ny-Nørregård, Rendborg om denne fantastiske hest. Og vi er utrolig glade for, at vi kunne underskrive kontrakten mellem jul og nutår 2012. At få Jarl ind i vores avl igen, er hvad vi har drømt om længe. Vi ved hvordan han avler på vores hopper og vi er yderst tilfreds med resultatet. Gode muskuløse, stærke og udtryksfulde heste har vi fået og mon ikke også, der er andre der gerne vil have sådanne afkom!


Jarl har gennem tiderne vist, at han er en af verdens bedste 4-gangsheste. Sammen med Stian deltog ekvipagen allerede i 2001 (kun 6 år gammel) til VM og fik en 4. plads i 4-gang, 6. plads i tølt og bronze i freestyledressur. Bare 2 år senere ved det danske VM i 2003 fik han guld i 4-gangskombination, sølv i 4-gang og sølv i tølt. Han forsvarede sine titler I 2005 og kunne nu kalde sig dobbelt verdensmester i 4-gangskombination. Ved VM i 2007 gjorde Jarl rent bord med guld i både 4-gang og tølt samt en sølv i 4-gangskombination.


Han har siden placeret sig i toppen af de største konkurrencer i Europa med sin tidligere ejer Lucia Koch og er kendt i hele Europa for hans flotte vinder placeringer og utrolige kraftfulde udstråling.


Jarl i avlen:

Jarl har også gjort sig godt bemærket i avlen. Han er efter den berømte Andvari fra Ey som er efter avlsmatadoren Orri fra Pufu. Jarl er kåret med 8.33 total som 4-gænger. 157 afkom er det blevet til og heraf er 38 kåret (25%). 28 er kåret med over 7.75 total heraf er 17 i 1.kl. Mest kendt er nok Globus fra Jakobsgården med sine imponerende 8.48 (som 4-gænger) som lige er blevet Nordisk Mester i 4.1 og fik sølv i T.1. Af andre afkom kan nævnes Aradis fra Jakobsgården, kåret med 8.50 og Gná fra Jakobsgården, kåret med 8.44.


Jarl ankommer til Danmark den 12. januar og vi glæder os utrolig meget til, at modtage hopper allerede til sommer.


Er du interesseret i at læse mere om Jarl og hans nye ejere, kan du gå ind på

www.jarlframidkrika.dk. Jarl vil være til rådighed i dansk avl allerede fra 1. maj 2013. 


Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Helene Soelberg på 20164626 eller på helene@jarlframidkrika.dk.


Med venlig hilsen


Stutteri Ny-Nørregård    Stutteri Rendborg    Stutteri Teland    Stutteri Nøddegården