Nyhed - Nøddegården vandrepokal

Det lille stutteri - med den høje kvalitet!

Stutteri Nøddegården er glad for at have indgået en aftale med DI’s Sportskomite om, at stifte en ny vandrepokal til Årets Ungrytter.

 

Idéen kom helt naturlig, da vi igennem tiderne har solgt og sponseret heste til unge ryttere, heriblandt Helena Kroghen, som sammen med Seth vandt 3 NM- og 2 VM-titler. Senest har vi sponseret Visir fra Nøddegården til Emilie Ternvalt. Vi vil sætte fokus på de unge ryttere, da de er sportens fremtid og som avler vil vi gerne motivere til og støtte de unge talenter, så de fastholder deres passion for den islandske hest.

 

Stutteri Nøddegården ønsker med denne vandrepokal at anerkende og ære en talentfuld ungrytter, der er målrettet, vedholdende og udviser flot ridning og god horsemanship.

 

Vi håber, denne ærefulde titel vil give en ungrytter masser af glæde og stolthed. Stutteri Nøddegården erstatter vandrepokalen (ved aflevering til DI) med en pokal til evig eje, så man har et minde for livet.

 

Stutteriet har i forvejen en vandrepokal i avlen, som gives til den højst kåret danskavlet 5 års hoppe.

 

 

Med venlig hilsen

 

Helene og Søren Soelberg, Stutteri Nøddegården.