Til næste år venter vi føl efter Kolar fra Strandarhöfdi, Gellir fra Árbakki og Glymur fra Sauðárkróki. Meget spændende hingste som vi har stor forventning til.
Gloá fra Nøddegården:
Gloá (mor til 2 1.kl. hingste) venter føl med Glymur fra Sauðárkróki. Vi har lavet denne kombination før og vi har nu en rigtig dejlig 1 års hingst gående her på Stutteriet. En spændende kombination da Hervar fra Sauðárkróki både er Gloas farfar og Glymurs morfar.
Hilda fra Nøddegården:
Hilda venter føl med Gellir fra Arbakki. Hilda er en rigtig spændende hoppe med et stort potentiale. Hun er efter vores Carmen som er afkomskåret i 1. kl. og Postur fra Dalur som blev verdensmester for avlen i Herning 2003 og verdensmester/ungrytter for sporten i 2005. Hildas kommende føl efter Gellir har vi også store forventninger til. Vi har lavet 2 føl efter Gellir før med et rigtig fint resultat. Vi er meget begejstret for Gellir og hans afstaming (100% kolkous) og vi har en helsøster til ham i avlen. Vi har opkøbt alt frostsæd efter Gellir fra Stutteri Skovbogård. Så vi har mange føl tilgode fremover.
Lilja fra Árbakki:
Lilja (helsøster til Gellir) venter føl med Kolar fra Strandarhöfdi. Lilja er 100% kolkous og hun laver nogle rigtig fine føl med masser af gang og vilje. Kolar er en rigtig spændende hingst efter ærespræmiehingsten Sær fra Bakkakoti (9.05 i rid). Kolar er kåret med 7,93 som 4 årig med 5x8,5. Vi ser ham som en meget spændende og lovende hingst i fremtiden. Kolar deltog som knap 5 årig ved World Tølt i Odense 2012 og kom i en B-finale i hingsteshowet.
Alt i alt en spændende årgang til næste år!