Det lille stutteri - med den høje kvalitet

Om Kolkuóshestene

(Udpluk fra bogen "Svadastadir-hestenes oprindelse og saga", skrevet af Anders Hansen, Stutteri Árbakki, oversat af Gunnar Jonsson)

Da man begyndte at avle heste på gården Kolkuós i Skagafjödur på Nordisland i begyndelsen af dette århundrede, blev grunden lagt til en af de betydeligste ridehesteslægter, som man kender på Island.

Hartmann Ásgrimsson og Sigurmon Hartmannsson, far og søn, hørte uden tvivl til blandt den tids mest fremsynede husdyravlere i Europa.

Hesteavlen i Kolkuós er et ægte eventyr, og hvad der begyndte med kun én eneste hoppe, har nu spredt sig vidt omkring i land og rige, og adskillige tusinde hestefolk i Europa og Nordamerika kender i dag Kolkuós-hestene, som en af de væsentlige

hesteslægter inden for den islandske hesterace.

Ligesom bønderne i Svadastadir brugte Hartmann i udstrakt grad indavl i sin hesteavl, og den dag i dag er hestene kendt for et meget ensartet udseende.

Hördur 112

Hördur 112 var i mange år den vigtigste avlshingst i Kolkuós og han blev derfor ikke blot brugt til de samme hopper igen og igen, men også til sine søstre, døtre og datter-døtre. Det blev aldrig konstateret, at dette havde nogen negative konsekvenser, og det blev nævnt, at de arvelige fejl i det store og hele var renset ud hjemme i Svadastadir, hvor man allerede tidligere havde drevet megen indavl.

Alle heste af Kolkuós-slægten har Hördur 112 som forfader, og efter hans død blev det hans sønnesøn Léttir fra Kolkuós, der overtog rollen som avlshingst. Léttir var Sigurmon Hartmannssons favorithingst, efter at han havde overtaget gården fra sin far, og Lettir forblev førstehingst  frem til 1964.

Léttir blev aldrig optaget i stambogen og mange syntes i begyndelsen, at han var en noget usandsynlig avlshingst. Det viste sig dog at være en fejlslutning, og Léttir har for længe siden bevist sin værdi som avlshingst.

Han blev først og fremmest brugt til sine søstre og siden døtre, og på nuværende tidspunkt stammer alle Kolkuós-heste fra ham. Léttir førte slægten videre, og da tiden kom, til at vælge hans efterfølger, gjorde Sigurmon ligesom sin far og valgte hans sønnesøn som den nye avlshingst. Det var Hórdur 591 fra Kolkuós.

Hördur 591 fra KolkuósHördur, som blev født i 1957, blev brugt på Kolkuós fra 1960 og frem til omkring 1980, og han har haft stor indflydelse på nutidens hesteavl.

Som man havde gjort det tidligere blev Hördur først brugt overvejende til sine søstre og andre slægtninge, men snart efter at Hördur var kommet frem steg interessen for heste, og antallet af hopper øgedes, så det ikke længere var nok med een avlshingst.

Den kendteste af de hingste, der blev anvendt i Kolkuós, er uden tvivl Hördur-sønnen Stigandi 625 fra Kolkuós, som blev født i 1962, og som blev brugt frem til 1974. Stigandi 625 fra Kolkuós

Brugen af Hördur og Stigandi var bemærkelsesværdig, for selv om de var far og søn og tilmed nært beslægtet på mødrenes side, var de meget forskellige.

Begge var selv femgængere, men Stigandi gav først og fremmest  firgængere, mens de fleste afkom efter Hördur var femgængere. Det var derfor fordelagtigt at benytte Stigandi på Hördur-døtre og omvendt. På denne måde fik man frem en usædvanlig variant af indavl, der fungerede så godt, at afkommet efter Stigandi og Hördur stadig er med i første række blandt avls- og konkurrenceheste.

Berømt og omstridt

De fleste har nu let ved at acceptere, at Hördur 591 var en betydlingsfuld avlshingst,men sådan var det ikke altid i hans levetid. Han fik 1. præmie som avlshingst, både som enkeltindivid og for sit afkom, og han blev kåret som bedste avlshingst ved landbrugsudstillingen i 1968, den største der har været afholdt på Island.

Men der var altid meget diskussion om ham, og på en eller anden måde påvirkede hingsten alle, der så ham. Der var ingen, der var ligegyldige over for Hördur, man var enten modstander eller glødende tilhænger. Der var således meget strid efter Landsmót 1966, hvor Hördur fik 2.pladsen efter Rodi 453 fra Skördugili, som ingen længere husker.

En lang og hård avlsfejde blev resultatet af stævnet, hvorunder det blandt  andet blev krævet, at regeringen skulle gribe ind. Dette var også med til at Hördur og Kolkuóshestene  blev kendt viden om, og de fik mange nye tilhængere, men modstanderner var stadig mange og stærke. Det medførte bl.a. at mange avlsforeninger forbigik hingste af Kolkuós-slægt, og derfor skete der det, at markedet for avlsheste fra Kolkuós overvejende var i Tyskland, Schweiz, Østrig og Danmark.

Avlerne i disse lande var i stand til at påskønne deres kvalitet, og derfor rejste næsten alle de bedste Kolkuós-hingste til udlandet. bl.a. Stigandi 625 fra Kolkuós, som jo er farfar til den berømte Týr fra Rappenhof og bedstefar til vores avlshoppe Carmen fra Kolkuós.

Stigandidatter Kolka fra KolkuósMen selve arvesølvet var dog tilbage i form af de mange avlshopper af slægten, og fra omkring 1980 er Kolkuóshestene igen kommet til deres ret på Island, og nogle avlere holder sig udelukkende til dem.

Indavlede klenodier

Det var i virkeligheden et held for de europæiske hesteavlere at få muligheden for at starte deres avl på denne måde med import af fremragende avlshingste. Det blev hurtigt klart, hvor betydningsfulde de var, og da de store internationale mesterskaber, først EM og senere VM, tog fart, så man ofte afkom af disse hingste i de europæiske landshold.

Det ville føre for vidt at opremse alle disse berømte konkurrence- og avlsheste - de tæller flere snese. En enkelt kommer man dog næppe udenom, den uforlignelige avlshingst og gædingur Tyr fra Rappenhof i Tyskland

Tyr fra Rappenhoff

Tyr blev næsten en myte, da han dukkede op ved EM i Sverige 1991, hvor han fik hele 3 guldmedaljer. Siden har han været en af de mest kendte islandske avlsheste på kontinentet, og man har allerede set umådelig mange gode heste efter ham. Det er sagt at Tyrs udstråling, mekanik og attitude var at sammenligne med en gud. Store ord, men der er ingen tvivl om at Tyr var en ny type islandshest med både udstråling og bevægelser i særklasse. Han har avlet disse gode egenskaber videre til sine afkom, hvoraf mange går helt til tops i konkurrenceridningen.

Tyr er søn af en anden  kendt  hingst, Thor von Sporz, som er søn af Perla fra Kolkuós og Stigandi 625. Tyr er både ren- og indavlet på Kolkuósslægten og er så værdig en repræsentant for den, som man kan forestille sig. Han vil kunne bringe de arveanlæg, som Hartmann Ásgrimsson lagde grunden til i begyndelsen af dette århundrede. Een af de reneste avlshingste efter Tyr fra Rappenhof med 100% kolkuosblod er  vores egen hingst,Seth fra Nøddegården.

Arvesølvet på Island

Mange hopper forblev på Island, efter at hingstene havde forladt landet. Det var derfor forholdsvis let at få slægten genskabt, da interessen for den igen blev vakt, og det var naturligvis af stor vigtighed, at selve stamfaderen, Hördur 591 fra Kolkuós, aldrig blev solgt ud af landet, men brugtes i avlen indtil 1982.

Det betød også meget, at en virkelig god søn af Stigande 625, Bylur 892 fra Kolkuós, har været meget brugt på Island. Hans søn er den indavlede Stigandi 1266 fra Hvolsvelli, som mange mener er Islands svar på Tyr fra Rappenhof.

Det må også bemærkes, at en søn af Léttir fra Kolkuós har sat dybe spor i den islandske hesteavl, selv om han aldrig blev brugt hjemme i Kolkuós. Det er den berømte Raudur 618 fra Kolkuós, også kendt under navnet Stokkholma-Raudur, far til mange fine avls- og rideheste, hvor iblandt hingsen Feykir 962 fra Hafsteinsstödum nok står forrest. Vores "gamle" avlshingst Pytur fra Hóli er søn af Feykir 962 fra Hafsteinsstödum.

Hvad der er særligt bemærkelsesværdigt er, at hingste af denne stamme har så stor gennemslagskraft, at de kan producere fine rideheste såvel med hopper af Kolkuóslinien, som med hopper fra andre slægter.  Mange har lykkedes med at bruge kolkuóshestene som videreforædling og fået stor fregang i deres avl. Bl.a. har den også legendariske hesteavler Svein Gudmundsson i Saudurkrókur købt gode avlsheste fra kolkuós og blandet med andre blodlinier. Resuatet er blevet til verdensberømte heste, som f.eks.  Hrafnkatla fra Saudurkrókur, Hervar fra Saudurkrókur, Kjarval fra Saudurkrókur, Ótur fra Saudurkrókur. Således ligger kolkuósblodet også i een af vor tids avlsmatadorer Orri fra Gufu.

De få eksisterende kolkuóshingste og deres afkom vil  sikkert  også blive benyttet i fremtiden, dels af avlere af andre linier for deres efterspurgte arveanlægs skyld, dels af dem, der vil fortsætte renavlen af denne linie.

Hesteavl er ikke blot landbrugsproduktion, men snarere et kulturarbejde, som man må stå vagt om. Den islandske kultur ville være fattigere, hvis de gamle og højt berømmede hesteslægter skulle forsvinde ind i en ustruktureret blandingsavl.

******

Efterskrift:

I 2003 besluttede en persongruppe omkring Valgeir Thorvaldsson. Islands tidligere præsident,  Vigdis Finnbogadottir og rektor på Landbrugsskolen Hólar, Skúli Skúlason at lade det gamle stutteri Kolkuós genopbygge til en moderne hestegård.

Der investeres ca. 15. mio. sv. kr. i genopbygningen samt indkøb af en kolkuós stamme af hopper til videre avl. Man regner med at projektet når sin afslutning om ca. 4 år - og dermed har man genskabt en gammel hestekultur, som var ved at gå tabt.

Vi henviser til et  www.kolkuós.is, som desværre indtil videre kun er på islandsk.